Tak for i år.

FD brevlogo.jpg

Kære alle gæve FD’er

Tak for jeres tålmodighed og forståelse i dette underlige Corona år 2020, det har ikke været nemt at navigere i forbud og anbefalinger, hvad må vi og med hvor mange osv. vi har i bestyrelsen efter bedste evne forsøgt leve op til de anbefalinger og påbud fra bla. Sundhedsstyrelsen, DIF og DS der løbende blev udstukket, det har været svært at finde “hoved og hale” i de mange informationer der hele tiden ændrede sig.
Vi er klar over meget har været til gene, men desværre var (er) det nødvendigt.

Vi har i bestyrelsen lidt ufrivillige lært at bruge div. online systemer, nogle bedre end andre, men i det store hele har det fungeret ok, og på et eller andet tidspunkt blive selv jeg skrap til at afholde “online stander op, og nedhaling”, men glæder mig godt nok til vi igen kan mødes foran klubhuset til sang og hygge.

Den første halvdel af 2020 gik med total ned lukning og vi kunne stort set ikke foretage os noget, heldigvis blev der lempet lidt hen over sommer og vi kunne kappe og hygge lidt igen, men det blev der som bekendt sat en stopper for en gang til :-(

Nu er vaccinen på vej og vi må håbe at vi snart en gang for alle får bugt med det der Corona bæst og vi atter kan samles.

FD Frederikssund sejlklub fylder 100 år i 2021, og om Corona tillader skal det naturligvis fejres på behørig vis, der arbejdes på begivenheden og vi vil så snart det giver mening, vil vi sende information ud til alle FD medlemmer, kan kun sige “glæd jer” :-)

Der er også ved at komme gang i projektet “Maritimt center” som vi forhåbentligt kan flytte ind i ca år 2024/25, Frederikssund kommune har afsat ca. 50 mio kr. til projektet og der vil i den kommende tid blive arbejdet intenst på udformningen af dette center til glæde for os alle med “saltvand (fjordvand) i blodet”.

Ellers vil jeg bare ønske jer alle en god Jul 🎄 og et godt nytår 🎉, og ellers håber jeg at 2021 igen kan blive et år med fællesskab og masser af liv på vandet.

De bedste hilsner til alle.
Formanden.